Kulturen om mandens og kvindes job

Om det er kulturelt bestemt eller om det er vaner der har gjort det, skal jeg ikke gøre mig klog på. I bund og grund handler det nok meget om det samme. En gang var mandens job udenfor hjemmet og kvinden skulle tage sig af resten.

Derfor var det heller ikke så mærkeligt, at det var kvinden der gjorde rent, vaskede tøj og passede børnene. Det kunne manden ikke gøre når han var af sted på sit job. Man kan altså ikke sige, at det ikke var fordi manden ikke ville gøre disse opgaver og hjælpe sin kone. Han var simpelthen ikke i stand til det i form af sit fravær.

Men tiderne har ændret sig. I dag er det ikke unormalt at se mænd:

  • Vaske tøj
  • Støvsuge
  • Hente børnene
  • Skifte bleer

Alle ting som var meget uhørte for små hundrede år siden.

Ændringerne

Denne del må jeg tage på min egen kappe, men jeg tror at vi har set en masse nye opfindelser i takt med at mændene har fået en masse nye opgaver. Kulturelt har det været mændene der har opfundet en masse ting i kraft af, at det var dem der var uddannet som ingeniører osv. Kvinderne er efterfølgende kommet godt efter det, men det er en anden snak.

Støvsugningen er blevet overtaget af en robot, strygningen sker nu med damp og bleerne er blevet udviklet meget siden dengang man havde bleer i stof som skulle vaskes konstant.

Er det fordi mænd er dovne? Nej det tror jeg egentlig ikke. Jeg tror mere det handler om, at mænd er bygget (inde i hovedet) til at skulle løse ting. Så er der noget der er besværligt, så falder det meget naturligt at se om ikke man kan opfinde noget som gør det hele meget lettere. At det så ikke altid lykkes er noget helt andet.

Hvad gør du?

Hvis du selv er mand, har du så kunnet mærke nogle ting i hjemmet ændre sig i forbindelse med at kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet og at det er en accepteret ting, at begge køn stræber efter flotte job og selvrealisering?

Denne udvikling har desværre også sine skyggesider, da specielt kvinder nu kan være svært ved at se deres mand som ”en mand”. Hun tjener måske flere penge, har et finere job og manden render hjemme og kan lave mad og gøre rent. Selvom det er ting der skal laves og er nødvendige for at et hjem kan hænge sammen, så er der alligevel ikke så meget status over det.

Så på samme måde som mænd måske har set lidt ned på kvinden med de opgaver, så gør kvinderne nu det samme når situationen er vendt om. Problemet blot, at manden dengang stadig så kvinden som en ”kvinde”. I dag ses de hjemmegående mænd bare ikke som ”mænd” af den maskuline type. Det har givet problemer i mange forhold og en del mænd er begyndt at få professionel hjælp til at kunne håndtere situationen mentalt.